Vi er en del af Koble
El og Teknik er en del af Koble, som er en landsdækkende sammenslutning af lokale el-installatører. Vi er forskellige i størrelse og særpræg, men er alle dybt forankret i det lokale nærmiljø.
Vi samarbejder på tværs af landet om at styrke vores arbejdsmetoder, kendskabsgrad og erfaringer, så vi hver især står stærkere i vores nærmiljø.
Hos El og Teknik kan vi som en del af Koble forene den fleksibilitet og de nære relationer, du er vant til fra os, med ekspertisen, synergien og ressourcerne fra et større fællesskab.
Alle de kompetencer, du har brug for – helt lokalt
Vi hos El og Teknik kender nærområdet. Vi sætter pris på det gode samarbejde, vi har med vores kunder, og vi har stort fokus på at give god service, have tæt dialog og at udføre kvalitetsarbejde, du som kunde er fuldt tilfreds med. Som lokal el-installatør ved vi, at det er særligt vigtigt at have et rigtig godt forhold til kunden.
Vi byder på en lang række forskellige kompetencer internt i vores firma, og vi lægger stor vægt på uddannelse og løbende efteruddannelse af vores dygtige medarbejdere, så vi har solid viden til at løse opgaverne.
Langt de fleste opgaver, vi får ind, er derfor velkendte og inden for vores kompetenceområder. Når det alligevel en sjælden gang sker, at vi ser en opgave, vi ikke har stærk nok viden om, trækker vi på vores netværk i Koble sammenslutningen og løser opgaven i samarbejde med en installatør, der har særlig erfaring med netop den type opgaver.
Koble = Sunde, veldrevne el-installatører
Koble er en sammenslutning, der udelukkende består af sunde og stabile virksomheder, der hver især bygger på kvalitetshåndværk og gode relationer. Hver virksomhed håndplukkes og vurderes nøje, inden de træder ind i vores “familie”.
Koble er dermed din garanti for den gode service, de rette kvalifikationer og det varige samarbejde.
Læs mere om Koble på koble.dk.